Hvis du følger disse råd, vil du stå meget stærkt i din jobsøgning, og forhåbentlig få landet et nyt job – hurtigt! Hvis du gerne vil have mere sparring vedrørende din jobsøgning, så husk at du altid kan henvende dig hos din a-kasse for at høre om de har nogen kurser vedrørende dette. Det kan være en god idé at søge så meget hjælp som muligt, da jobsøgning kan være svært nu om dage. Du kan evt. læse mere her om a-kasser og hvad de kan hjælpe dig med.
Tro på det
Det første denne proces kræver, er at du ikke er bange for mennesker. Du er nødt til at foretage telefonopkald før og efter du søger jobbet. Du er nødt til at prøve og huske navnene eller navnet på den person, der er ansvarlig for ansættelsen.
Rekognoser
Først ringer du til de virksomheder, du har lyst til at arbejde hos. Der skal du spørge efter den, som er ansvarlig for ansættelser. Det kunne være en afdelingschef eller lignende. Lad være med at gå direkte efter deres HR-afdeling, da de for det meste kun “screener” ansøgere, de står som udgangspunkt ikke for selve ansættelsen.
Lav grundig research
Næste skridt er at du finde ud af, om der er en stilling ledig som du kunne være interesseret i, og som svare til dine kompetencer. Derefter er det vigtigt at du bruger tid på at undersøge, hvilke vision og mission, virksomheden har. Det er helt sikkert en stor fordel, at kunne referere til værdisæt og lignende, til en samtale. Hvis virksomheden sælger f.eks. sælger sportsudstyr, er det en fordel at kende deres såkaldte “selling points” og vide hvilket kundesegment der er.
Vær målrettet
Efter at du har fået styr på ovenstående, er næste skridt: ansøg jobbet! Send ansøgningen ATT: (den du er blevet oplyst er ansvarlig for ansættelsen)At kunne fremstå kompetent, engageret og velforberedt i ansøgningen, samt til jobsamtalen er meget vigtigt, hvis du skal skille dig ud fra mængden. Ved samtalen er det vigtigt at være positiv, holde øjenkontakt og ellers være dig selv. Er du nervøs, så meld det ud fra starten, så vedkommende ikke sidder og sætter dig i “bås” at være nervøs til en samtale er helt normalt. Husk også at en rutineret chef hurtigt kan gennemskue, om det er reelle udsagn du kommer med, eller om du smører tykt på for at fremstå mere kompetent end du er.
Vis at du er passioneret
Er du kommet godt igennem ovenstående, så har du en halv fod indenfor. Mange mennesker aflevere en standard ansøgning, som slet ikke er målrettet den enkelte virksomhed. De har ikke taget udgangspunkt i virksomhedens værdier, og hvilken forskel de kan gøre for virksomheden, hvis de bliver ansat. Under jobsamtalen er det derfor også vigtigt at du er ægte, og svare ærligt på de spørgsmål du bliver stillet. Dernæst er det en vigtig pointe at du giver klart udtryk for at du er meget motiveret for stillingen, så ham der interviewer dig ikke er i tvivl om at du brænder for jobbet.
Opsummering
Jeg håber disse punkter har fået dig til at kigge lidt indad, og ændre på nogle ting, så du får et JA til den næste samtale du skal til. Husk pointerne fra de nævnte afsnit, og sidste men ikke mindst – rigtig meget held og lykke med din jobsøgning.